Gå til hovedindhold

En minoritet i en minoritet

"Jeg håber, at deling af historier gør en forskel i andres liv" 

Nancy (hun/hende/de/dem/vores), IKEA medarbejder

Da Nancy, en IKEA medarbejder fra Malaysia — selv om hun ikke er malaysisk — voksede op, følte hun sig som en "minoritet i minoriteten", som hun udtrykker det. Med en indisk far og en kinesisk mor har hun altid følt sig lidt forkert. At være homoseksuel oveni gjorde det ikke nemmere.

At have en anden etnicitet end de andre børn i sin klasse var de barske realiteter for Nancy. Hun følte ikke, at hun passede ind i nogen af kategorierne. Selv når hun var sammen med indere eller kinesere, følte hun sig stadig ikke accepteret, fordi hun ikke lignede dem. Da Nancys forældre blev gift i 70'erne, var blandede ægteskaber ikke populære. Så der var ikke engang et familienetværk at støtte sig til. Noget så normalt som at få plads på universitetet var en udfordring på trods af det faktum, at hun klarede sig godt i skolen.

Nancy blev senere lærer og begyndte at undervise børn. "Forestil dig engang, hvis forældrene vidste, at jeg var gay!" fortæller hun. "Min karriere ville have været forbi. Jeg ville være røget ud! Så jeg blev sådan set nødt til at holde min livsstil adskilt fra arbejdet og være forsigtig." Det blev for meget at leve på den måde. Livet i et meget religiøst land betød, at hun aldrig kunne være helt sig selv. Så hun vidste, at hun på et tidspunkt ville blive nødt til at flytte til et andet land.  

Ude af skabet  

Ud over at skille sig ud fra sine omgivelser med hensyn til race vidste Nany allerede tidligt, at hun var homoseksuel, mens hun stadig boede i Malaysia. Der var intet særligt øjeblik, hvor hun sprang ud. Ifølge hende gør mennesker i hendes kultur ikke noget særligt ud af at springe ud og afsløre deres seksualitet. Der er ingen formel erklæring. Det er bare noget man selv gør sig klart og accepterer. Hun fortalte det aldrig rigtig direkte til sine forældre, men startede med at tage partnere med hjem. Jo ældre hun blev, jo mere tryg følge hun sig ved at tage dem med hjem ved særlige lejligheder. Og selvom hendes forældre aldrig tilkendegav nogen mundtlig accept, følte hun, at de efterhånden accepterede hendes seksualitet på deres egen måde.

Kærlighedshistorie

Nancy mødte sin partner, May, på en datingplatform. Det var lige ved at glippe. Nancy var lige ved at logge af, da May klikkede på hendes profil. Deres kærlighed voksede til gensidig respekt og dyb omsorg. May er oprindelig fra Thailand, men havde boet i Storbritannien i 35 år. Selvom Nancy var flyttet fra Malaysia og havde boet i Singapore i seks år, var hun flyttet tilbage til Malaysia, før hun mødte May.

Med tiden blev Nancy og May enige om, at May også skulle flytte til Malaysia, så de kunne være sammen. Men efter tre måneder blev May stresset af livet i et restriktivt land. Hun havde levet åbent som gay i 20 år og havde ikke tænkt sig at hoppe ind i skabet igen. Det, at hun ikke kunne holde Nancy i hånden offentligt, stemte ikke lige med den kærlighedshistorie, hun havde tænkt sig. For May blev det at være homoseksuel i et konservativt land omgående et problem. Så de skiftede kurs og flyttede til Storbritannien. 

Udfordringer og had

Da Nancy først flyttede tilbage til Malaysia fra Singapore, oplevede hun at blive udsat for et voldeligt overfald en aften, hun var i byen. Hun var sammen med en gruppe venner og sin daværende partner (fra før hun mødte May). Da de forlod klubben, blev May og hendes partner chikaneret af en gruppe fyre. "Jeg fik bank som aldrig før," afslører hun. Og for at drysse ekstra salt i såret fandt hun ud af, at hendes venner, som hun havde været i byen med, var vidne til hændelsen, men intet gjorde for at stoppe det. Da hun boede i Singapore, havde hun oplevet bølleadfærd mod LGBT+ samfundet fra tid til anden. Men i Singapore passede venner på hinanden. Det var chokerende anderledes i Malaysia at have venner, der lod, som om de ikke kendte hende, og lod hende håndtere vold og chikane alene. På det tidspunkt føltes det som et komplet svigt. Set i bakspejlet kan hun godt se, at det var et dilemma for hendes venner at forsvare hende, da det er kriminelt i Malaysia med par af samme køn. Hendes venner var også gay, og der var ingen love, der beskyttede LGBT+ samfundet mod diskrimination eller hadforbrydelser. 

Ude af skabet og stolt af det hos IKEA

"IKEA er en del af min historie," siger Nancy. Her i Storbritannien "er jeg ude af skabet og stolt af det. Men jeg er især glad for, at jeg kan være den jeg er, på mit arbejde". Før hun kom til IKEA, følte hun, at uanset hvor mange KPI'er hun opfyldte i sine tidligere firmaer, blev hun aldrig forfremmet eller oplevede repræsentation. Der var aldrig fair betingelser.

Nancy startede hos IKEA for 10 år siden og kravlede hurtigt op ad rangstigen. Hun styrer nu et IKEA Food team. For andre virker det muligvis ikke som det helt store at styre et team af mennesker, men for Nancy ligger betydningen i det særlige i selve repræsentationen. For hende var det at være en LGBT+ person i en ledende stilling et synligt bevis på IKEAs støtte. I sit eget team sikrer hun sig, at der er fokus på diversitet, når der ansættes folk, som en måde at illustrere inklusion. Hun har opbygget et team af mennesker i alle afskygninger. Hendes vej mod selvaccept førte hende til en form for accept-aktivisme for andre.

Kærlighed i hjemmet

For Nancy ser kærlighed i hjemmet anderledes ud nu. Det er gået op for hende, at kærlighed kan vise sig på mange forskellige måder. I Malaysia viste hun og hendes partner ikke åbenlyst, at de var et par, foran hendes familie, men hun vidste, at hendes familie accepterede deres forhold. "Hver gang, min mor gerne vil brokke sig over mig, taler hun først med May. Så på den måde er vi som et traditionelt par."

Derhjemme i Storbritannien med May føler Nancy, at hun kan trække vejret og være sig selv. Hun tvivler aldrig på Mays kærlighed på grund af den enorme støtte, hun har vist hende. På et tidspunkt havde May tre job for at sikre, at Nancy opfyldte kravene om indkomst i forbindelse med Nancys visa til Det Forenede Kongerige. Når Nancy går på gaden, er hun stadig meget nervøs for, at folk skal kigge mærkeligt på hende, fordi hun er gay. Men inden for rammerne af det fredfyldte hjem hun har skabt sammen med May, føler hun sig helt tryg sammen med "sit livs kærlighed". 

Ansigtsportræt af Nancy, der stå udenfor, med sløret løv fra en busk i baggrunden.

Vi spurgte Nancy...

Hvad ville du sige til en ung person, der var nervøs for at springe ud? 

Find de rette personer. 

Hvordan kan man støtte LGBT+ samfundet?

Bare lyt til, hvad vi har at sige. 

Vis verden, at du er en allieret

LGBT+ inklusion

Et hjem kan enten være en base for sund selvtillid, lykke og en følelse af at høre til — især for mennesker i LGBT+ samfundet. Når accept og inklusion skaber lige muligheder for alle seksualiteter og identiteter, er vi bedre sammen.

Vis verden, at du er en allieret

Måske vil du også læse om: