LGBT+ miljøet oplever en inklusionskløft. Lad os skabe forandring sammen.

Hvad identificerer du dig som?  

Jeg foretrækker at bruge de/dem, men jeg viber ikke med at skulle have en kønsidentitet. Hvis man skulle beskrive mig, ville mit køn være det mindst vigtige aspekt af, hvem jeg er.  

 

Kan du uddybe det?  

Jeg identificerer mig som non-binær, og folk har forskellige opfattelser af, hvad det er. Nogle mennesker betragter køn som en skala mellem maskulin og feminin, hvor non-binære så ligger et sted midtimellem. Men jeg ser det mere som en trekant med maskulin, feminin og nonbinær i hvert sit hjørne. Så nonbinær er ikke på nogen skala, det er udenfor spektret. 

 

Er det vanskeligt, når folk ikke forstår, hvordan du identificerer dig?  

Jeg har ikke noget problem med, at folk opfatter mit køn forkert. Jeg ved, at de fleste opfatter mig som en mand, og det har jeg personligt ikke noget problem med. Men det er personligt, og jeg kan ikke tale på alle nonbinæres vegne. 

 

Hvordan påvirker det her syn på køn dig? 

Den identitet, jeg blev tildelt ved fødslen, at være en mand, det passer nogenlunde til mig – men det passer afgjort ikke til hele mig. For mig er køn en personlig ting. Du kan identificere dig, helt som du vil, og du kan være, lige hvad du vil. Det giver mening for mig. Hvad der ikke giver mening, er, at otte milliarder mennesker på den her planet skulle kunne passe ind i to forudbestemte grupper i hver sin ende af spektret. Det virker bare rigtig underligt for mig.  

 

Kan du beskrive, hvordan det føles for dig at definere dig selv, på den måde du gør?  

For mig er det meget begrænsende at blive identificeret som mand. At være mand dikterer, hvilken slags kropstype jeg skal stræbe efter, hvem jeg har lov til at have romantiske eller seksuelle forhold med, hvordan min stemme skal lyde og så videre.  Som nonbinær føler jeg ikke, at jeg skal passe ind i en stereotyp, jeg kan bare være mig selv.  

 

Når du hører ordet "inklusion", hvad tænker du så på?  

Fra et politisk synspunkt mener jeg, at man ikke kan have ægte inklusion, uden at det er forskellige mennesker, der træffer beslutningerne. Den traditionelle politiker fra den velhavende øvre middelklasse med gode forbindelser vil i de fleste tilfælde ikke kunne begribe, hvordan det er at være fattig, og vil tage politiske beslutninger, som påvirker fattige mennesker negativt. Det samme gælder for en regering, der næsten kun består af mænd. Den vil træffe beslutninger, som kommer mænd til gode, ikke kvinder.  

 

Så ingen inklusion uden diversitet?  

Det her er meget vigtigt. Vi kan træffe beslutninger på et langt mere oplyst grundlag, hvis vi medtager en bred vifte af forskellige overbevisninger, kulturelle baggrunde og kønsidentiteter. Det er helt afgørende. Her er et konkret eksempel. Hvorfor er det så svært – i de fleste lande umuligt – at få et pas med dit rigtige køn? Et pas, der viser, at du er nonbinær? Jeg mener, at det udelukkende skyldes, at der endnu ikke sidder nogen nonbinære mennesker på magten. Når der gør det, vil de indse, hvor vigtigt det er, og forstå, hvor ondt det gør. Og så vil der ske forandring.  

 

Hvor føler du dig hjemme?  

Det er energien blandt de mennesker, jeg omgiver mig med, som får mig til at føle mig hjemme eller ikke hjemme. Det afhænger ikke af stedet. Jeg føler mig også hjemme, når jeg skaber noget. Når jeg syr eller laver smykker.   

 

Kreativitet er vigtigt for dig?  

Ja, jeg elsker at skabe, og jeg føler også, at jeg konstant skaber og udvikler mit kønsudtryk. Jeg er for eksempel ikke en storforbruger af makeup, men jeg kan godt lide at udforske dets muligheder. Jeg kan også godt lide at gå i crop tops, fordi det forstærker min maskulinitet. Med dem kan jeg udforske en maskulinitet, som er min egen. 

 

Oplever du situationer, hvor du ikke føler dig inkluderet? 

Selvfølgelig. Tit. Jeg er også blevet overfaldet og fysisk forulempet. Det er en af grundene til, at jeg ofte har en lang dynejakke eller en stor hættetrøje på, når jeg er i det offentlige rum. Jeg skjuler, hvem jeg er, for at kunne føle mig sikker.   

 

Hvordan har de oplevelser påvirket dig?  

Det at blive overfaldet har for mig tydeliggjort, hvor langt vi stadig er fra at have ægte inklusion. At nogle mennesker ønsker at slå mig ihjel, bare fordi jeg klæder mig anderledes eller opfører mig anderledes... Hvor mærkeligt er det ikke? Hvis du er queer, skal du stadig leve med visheden om, at dine rettigheder, selve din eksistens, er til konstant forhandling. Det er stadig ikke hele samfundet, der mener, at du bare kan være den, du er. Det gør mig virkelig frustreret, at andre mennesker og nogle gange et politisk spørgsmål skal afgøre, om jeg eksisterer eller ej.   

 

Har du også oplevet at blive feticheret?  

Det er selvfølgelig noget helt andet, men det kan godt være irriterende. Jeg vil ikke slå ned på en bestemt gruppe, men altså, heteroseksuelle kvinder på bøssebarer... Jeg er blevet opsøgt af kvinder, som er sådan: "Du kan være min allerbedste bøsseven, og vi kan shoppe sammen" Hvad sker der for det? De projicerer bare deres idé om en homoseksuel, som de har set i en tøsefilm fra starten af 00'erne, instrueret af en heteroseksuel fyr. De ser ikke mig, eller hvem jeg er, og det kan selvfølgelig være trættende.   

 

Har du flere eksempler på det?  

Ja, ret ofte har jeg oplevet, at bare fordi du er homoseksuel, mener folk, at det er ok at stille meget intime spørgsmål. Jeg beder ikke dig om at beskrive dit intime liv på samme måde, som man taler om at vælge mælk eller yoghurt til sine cornflakes. Det, der sker, er, at jeg bliver set som min identitet eller seksualitet som homoseksuel i stedet for et rigtigt menneske, og sådan har ingen lyst til at blive behandlet.  

 

Hvorfor tror du, at det tager så lang tid at ændre samfundets og andre menneskers erkendelser?  

Det er et svært spørgsmål, men individualisme er et stort problem. Folk interagerer simpelthen ikke med mennesker, som er anderledes end dem selv. Det gælder især online. Algoritmerne fodrer dig med mere af det, du allerede ser. Du bliver radikaliseret af dit eget feed. Det er farligt, og det er endnu en ting, som dem med magten lige nu tilsyneladende har svært ved at forstå.   

 

Har du noget, du gerne vil sige til de store virksomheder om inklusion?  

Hmm... Tja, måske kunne de starte med ikke at gøre sådan et stort nummer ud af folks køn. Det er for eksempel fint, hvis et politisk parti eller en virksomhed hyrer en person, som er homoseksuel eller transkønnet. Men det er mindre fedt, når de skubber personen foran sig som en begejstret skolelærer, der viser klassens nye elev frem. "Hils på det her nye sære barn, er det ikke skønt at have ham i klassen?" Jeg er sikker på, at de går op i inklusion, men når det ikke bliver gjort på en betænksom og respektfuld måde, føles det fremmegørende eller bare dumt. Jeg mener, de her mennesker er forhåbentlig blevet ansat på grund af deres kompetencer, ikke på grund af deres køn. Det er noteret.

 

Er der andet, du mener, resten af os bør vide om den unge LGBT+ generation?  

Jeg tror ikke, man kan gøre en arbejdsplads inkluderende og derpå begynde at ansætte queer-personer. Jeg tror, den proces skal ske simultant og sammen med de mennesker, du ønsker at inkludere. Jeg vil også gerne sende alle arbejdspladser en venlig reminder om, at der er ret mange af os, og at vi meget snart vil være en del af jeres virksomheder og institutioner. Snyd ikke jer selv for de mange evner og det store potentiale, som queer-miljøet bærer på. We're here. We're queer. And you have to deal with it.   

 

Er der noget, du gerne vil tilføje?  

Vi har talt meget om køn, men som jeg sagde i starten, burde køn slet ikke være så vigtigt. Måden, du oplever kærlighed på med din partner, er den samme måde, som jeg oplever kærlighed på med min. Du behøver ikke at forstå alt ved mig for at kunne forstå det. Den viden burde være alt, vi skal bruge for at kunne respektere og behandle hinanden som mennesker. Og for at kunne bevæge os videre fra diskussionen om køn til vigtigere emner. Vi har for eksempel en planet, vi skal redde.  

 

Hvad identificerer du dig som?

Jeg identificerer mig som en homoseksuel mand. Det er ikke mere kompliceret end det, men på samme tid har jeg det meste af mit liv ikke været i stand til at sige det.  

 

Hvor føler du dig hjemme?

Lige nu vil jeg sige, at jeg føler mig hjemme i IKEA, i varehuset, hvor jeg arbejder. Jeg føler, at jeg kan være mig selv på jobbet, og det er en fantastisk frihedsfølelse.  

 

Hvilke slags følelser oplever du, når du føler dig hjemme?

Jeg føler sådan en lettelse, næsten som om jeg kan flyve, når jeg indser, at jeg ikke behøver at skjule, hvem jeg er, eller være bange for, at nogen finder ud af det.   

 

Kan du give et eksempel på, hvordan din hverdag så ud tidligere?  

Igennem hele min skoletid kunne jeg ikke vise mit sande jeg. Hvordan jeg ler, hvordan jeg taler, hvordan jeg går. Jeg var nødt til at skjule alt det og opføre mig, som om jeg spillede en rolle i verdens længste film.   

 

Har du et minde om et tidspunkt, hvor du følte dig forstået og inkluderet?

Jeg har et meget varmt minde fra mit første job. Jeg arbejdede sammen med en ældre kvinde, og en dag vi snakkede om forhold, fortalte hun mig, at hun havde en partner. Da vi senere havde tid til at føre en længere samtale, fortalte hun mig, at hendes partner var en anden kvinde, og det var virkelig en åbenbaring for mig. Det var første gang, jeg oplevede at snakke med en, som turde fortælle mig sandheden om sit liv, og det skabte et stærkt bånd imellem os. Jeg følte, at jeg kunne være mig selv sammen med hende.   

 

Hvad mener du, at resten af samfundet kan gøre for, at du føler dig mere inkluderet?

Jeg tror, det ville være en bedre verden, hvis vi alle sammen gad lytte og vise mere hensyn over for andre mennesker. En endnu mere konkret ting ville være at bruge sproget mere omhyggeligt, for eksempel bruge udtrykket partner i stedet for at gå ud fra, at alle fyre har pigekærester. Det ville også være fedt, hvis folk begyndte at spørge andre om deres pronomener, hvis de ikke er sikre på dem. Det her er små handlinger, som ville have en kæmpe effekt på inklusion i vores samfund.   

 

Tror du, at din karriere i fremtiden kan blive påvirket negativt af, at du er den, du er? Før i tiden, da jeg boede i Rusland, ville det være umuligt for mig at have en karriere, hvis jeg ikke skjulte min personlighed. Selv i IKEA i Rusland havde jeg problemer med min chef, som var meget religiøs og homofobisk, og jeg blev udskammet for ikke at være "en rigtig mand" og sådan noget. Det var smertefuldt og svært.   

 

Men hvordan ser dit arbejdsliv ud nu?

Jeg elsker det. Jeg arbejder i et IKEA varehus i midten af Paris, og jeg føler mig inkluderet og afslappet omkring, hvem jeg er. Noget, jeg også godt kan lide ved at arbejde i IKEA, er, at det er en virksomhed, som markerer Pride. Og ikke kun når det er Pride-sæson. Det er en del af IKEA kulturen at gøre noget for inklusion og LGBT+ rettigheder, og det gør mig rigtig stolt af at arbejde her.    

 

Et sidste spørgsmål. Hvad drømmer du om lige nu?

Jeg tænker meget på at leve mere roligt. I Rusland er hver dag en kamp mod regeringen og samfundet, hvilket er stressende, men her føler jeg, at jeg bare kan være mig selv. Jeg vil gerne blive fuldbyrdet samfundsborger og have et sted, som er mit hjem. Jeg vil ikke være berømt. Jeg vil ikke være rig. Jeg vil bare gerne leve.  

Hvad identificerer du dig som?  

For mig er det et simpelt spørgsmål. Jeg er en mand. Det er det.    

 

Hvad er inklusion for dig?  

Det handler om at erkende, at vi alle sammen er forskellige, og at acceptere disse forskelligheder. Hvis vi kunne se det som den styrke og positive ting, det er, ville vi leve i en bedre og mere innovativ verden.   

 

Hvor føler du dig hjemme?  

Jeg føler mig hjemme, når jeg er sammen med mine nærmeste venner. Jeg føler mig også hjemme i mit hjem, ikke i mine forældres, men i min egen lejlighed. Her føler jeg mig afslappet og tryg.   

 

Er det en gruppe af venner, du har kendt længe?  

Ja, jeg er så heldig at have en gruppe meget tætte venner. De har altid stået ved min side og accepterer mig, helt som jeg er. Jeg har haft mange problemer med mine forældre, og her har mine venner støttet mig. Mine venner er den familie, jeg selv har valgt, jeg elsker dem så højt, og jeg ville ikke være her uden dem.   

 

Vi behøver ikke tale om det, hvis du ikke har lyst, men hvad er dit forhold til din familie?  

Jeg har ikke noget imod at tale om det. Jeg voksede op i forstæderne til Paris, og jeg er fra en muslimsk familie med algeriske rødder. Mine forældre har et meget negativt syn på homoseksualitet, og i flere år lyttede jeg til dem og prøvede at passe ind. Jeg prøvede at være den, de gerne ville have. Men da jeg var 18 år, sprang min bedste ven ud som lesbisk. Hun var så stærk og sagde til mig: "Du er nødt til at være den, du er. Jeg skal nok hjælpe dig. Jeg og resten af dine venner vil støtte dig."   

 

Hvordan er dit forhold til dine forældre i dag?  

Det er kompliceret. Vi har kontakt igen nu, men vi taler aldrig om mit liv eller om, at jeg er homoseksuel. De ved, at jeg er til mænd, men de siger, at de ikke vil tale om det.   

 

Har du et specifikt minde om engang, du følte, at du var nødt til at skjule, hvem du er?  

Ja, mange. Da jeg boede hjemme hos mine forældre og gjorde mig klar til at gå ud med mine venner, gemte jeg det tøj, jeg ville have på, for dem og tog det på hjemme hos mine venner. For eksempel et par korte shorts, som jeg vidste, mine forældre ikke ville kunne lide.  

 

Har du andre minder, du gerne vil dele?  

Jeg spillede håndbold, da jeg var yngre. Jeg elskede sporten, men i den slags gruppe kunne jeg ikke vise min ægte personlighed. Jeg sagde til mig selv, at jeg aldrig ville vise nogen der, hvem jeg virkelig er. Jeg ville bare vise dem mine evner på banen. Det gør mig lidt trist at tænke på det nu, og det var ikke rart at skjule mit sande jeg på den måde.   

 

Hvornår føler du, at du kan være helt dig selv?  

Når jeg er til fest med mine venner. Der kan jeg gøre, lige hvad jeg vil, og være, hvem jeg vil, uden at nogen dømmer mig. Jeg føler mig bare let, fri og glad.   

 

Hvad kan verden rundt om dig gøre for, at du føler dig mere inkluderet?  

Jeg kunne godt tænke mig, at folk indså, at vi alle sammen har noget, vi kæmper med. Det er vigtigt, fordi det også forener os som mennesker. Hvis vi gjorde en indsats for at se personen foran os og stille spørgsmål uden fordømmelse, kunne vi skabe ægte forståelse og empati. Det er det, inklusion går ud på.   

 

Hvordan tror du, din fremtidige karriere ser ud? Oplever du, at samfundet sætter barrierer op, fordi du er den, du er?  

På grund af min baggrund har jeg lært at skifte imellem mit sande jeg og en version af mig selv, som aldrig viser, hvem jeg er. Er det en god ting? Nej. Er det det rigtige at gøre, hvis jeg gerne vil skabe en karriere? Tja, måske. Jeg arbejder for IKEA nu, men hvis jeg gerne vil arbejde for en anden virksomhed i fremtiden? Så vil jeg måske skulle skjule, hvem jeg er.   

 

Føler du, at du kan være dig selv i IKEA?  

IKEA er for mig en arbejdsplads, som oprigtigt går op i inklusion. Jeg føler, at jeg kan være mig selv på arbejde. Jeg kan ikke tale på alles vegne, men sådan er det for mig. Jeg kan for eksempel have en regnbuefarvet nøglesnor om halsen eller i lommen. Det er meget vigtigt for mig. Nogle gange spørger kunder ind til det, og så fortæller jeg dem, at IKEA er en virksomhed, som aktivt går ind for inklusion. Og det gør mig stolt over at arbejde her.   

 

Hvordan har du det med det?  

Det får mig til at føle, at jeg kan være mig selv. Jeg føler også, at mine chefer støtter mig i at være mig selv og påtage mig dette job. Jeg er leder for diversitet og inklusion i mit varehus, og når jeg kan være mig selv på jobbet, føler jeg, at jeg er et godt eksempel for andre. Jeg håber, at det gør det nemmere for andre, der arbejder her og i andre IKEA varehuse i Frankrig, at vise, hvem de er.   

 

Har du haft nogen negative oplevelser på jobbet?  

Ikke fra kolleger, men helt sikkert fra kunder. Jeg har oplevet, at kunder kalder mig grimme ting eller siger noget sårende. Men jeg lukker det ude, for jeg ved godt, hvad deres problem er. De er uvidende, ondskabsfulde og måske også bange. Jeg går ikke ind i den type situationer, jeg går min vej uden at lade det påvirke mig. Men jeg ved også, at det ikke er alle, der kan opleve sådan noget uden at få det dårligt eller føle sig såret.   

 

Har du et konkret forslag til noget, IKEA og andre store virksomheder kan gøre for at fremme inklusion?  

Ja, det ville være fedt, hvis vi i IKEA kunne begynde at bruge hinandens foretrukne pronomener. Jeg er sikker på, at situationen er den samme i de fleste store virksomheder, men vi og IKEA og resten af verden er bare nødt til at indse, at der ikke kun findes kvinder og mænd. Der findes så mange andre måder, som man kan definere sig selv på. 

 

Det her er vigtigt, kan du uddybe det?  

Hvis vi begynder at bruge pronomener, vil alle blive mere opmærksomme på, at mange mennesker ikke passer ind i de binære stereotyper, som kvinde og mand er. Så kan man i stedet være den, man virkelig er. Det kan måske virke som en lille ting, et par ekstra bogstaver i en mailsignatur, men det har en stor værdi og er meget vigtigt. Det ville gøre mig så stolt, hvis IKEA opfordrede sine medarbejdere til at bruge pronomener, for så ville de anerkende, at der findes flere end to måder at leve på i denne verden. 

Hvad identificerer du dig som?  

Det er meget enkelt. Jeg er transkønnet, fra mand til kvinde. Jeg vil gerne være en kvinde. 

   

Når du hører ordet "inklusion", hvad tænker du så på?  

For mig er det noget rimelig personligt. Dagens samfund er mere åbensindet end tidligere, men jeg kan stadig få en følelse af, at jeg skal passe ind. Da jeg for eksempel startede på en ny skole, var jeg meget nervøs for at tale med nye mennesker, for jeg havde hele tiden i baghovedet, at jeg er transperson.   

 

Hvad tænkte du?  

Jeg tænkte, at de ikke ville kunne lide mig, fordi jeg ikke er ligesom dem.   

 

Hvor føler du dig hjemme?  

Jeg er så heldig, at jeg føler mig hjemme hos min familie, for de er blevet meget rummelige. Men jeg tror, at jeg føler mig mest hjemme sammen med min bedste ven. Hun er også transperson, og hende kan jeg tale med alt om. Sammen med hende har jeg det bare godt.   

 

Har du et minde om engang, hvor du har følt dig ved siden af eller ikke inkluderet?  

Noget, jeg har oplevet, når jeg er startet på et nyt job, er, at folk kommer hen til mig spørger: "Er du mand eller kvinde?" Det gør mig virkelig nervøs, og det gør bare ondt. Det er et meget personligt spørgsmål, og jeg kender ikke vedkommende og ved ikke, hvad og om jeg bør svare. Jeg kunne ikke selv finde på at gå hen til nogen, jeg ikke kender, og stille dem private spørgsmål.   

 

Hvordan vil du gerne have, at folk omkring dig opfører sig?  

Jeg kunne godt ønske mig, at folk var lidt mere åbne og ville acceptere og forstå, at jeg bare er et menneske ligesom dem. Jeg er lidt genert, men jeg er også åben som menneske, jeg kan godt lide at møde nye mennesker, og selvfølgelig kan vi tale om mere intime ting, når vi har lært hinanden at kende og føler os trygge sammen.  

 

Hvad ville få dig til at føle dig inkluderet, hvis du skulle starte i et nyt job?

Jeg tror, jeg ville føle mig bedre tilpas, hvis folk forstod, at mit køn er det mindst interessante ved mig. Jeg er et menneske med evner, viden og erfaringer. Men jeg har også fejl og usikkerheder ligesom alle andre. Måske hvis folk bare var lidt mindre fordømmende og i stedet spurgte: "Hej, hvem er du?" Det ville få mig til at føle mig meget mere inkluderet.   

 

Du er ung, men oplever du, at samfundet omkring dig sætter forhindringer op i forhold til din fremtidige karriere?  

Jeg tror på, at det bliver bedre, for når min generation bliver ældre og kommer ind på arbejdsmarkedet, vil der simpelthen være flere af os. I fremtiden kommer virksomheder til at fokusere på mine evner og ikke mit køn eller måden, jeg klæder mig på. Selv hvis folk ikke lytter til os endnu, vil min generation få denne forandring til at ske, og vi vil ikke forsvinde. Jeg håber, at det vil få resten af samfundet til at acceptere os mere.  

 

Hvad vil du gerne lave, når du er færdig med skolen?  

Jeg flytter nok til Stockholm, for jeg vil gerne prøve at bo i en større by, men jeg vil ikke forlade Sverige. Jeg flyttede hertil fra Thailand, da jeg var syv år gammel, og jeg føler mig hjemme i Sverige, fordi det er et åbensindet samfund.  

 

Har du et konkret bud på noget, som ville få dig til at føle dig mere inkluderet i samfundet?  

Ja, jeg mener, at vi mangler kønsneutrale toiletter og omklædningsrum, både på arbejdspladser og i samfundet generelt. Jeg føler mig ikke tilpas i mændenes omklædningsrum, men nogle gange når jeg vælger kvindernes for at klæde om, får jeg spørgsmål som: "Hvad laver du her?" Og det gør mig meget nervøs, og jeg har det ikke godt med det. Men lige nu er der ikke rigtig noget sted, jeg kan gå hen.   

 

Du går stadig i skole. Føler du dig inkluderet der?  

Ja, jeg går på en skole i Lund, som aktivt gør noget for LGBT+ miljøet. Ingen ville nogensinde spørge mig, om jeg er mand eller kvinde, for der er så mange forskellige slags mennesker på den skole. Jeg har det rigtig godt der. Som om jeg er havnet det rette sted. Jeg føler mig hjemme.  

Hvad identificerer du dig som?  

Jeg er en nonbinær transperson. Normalt når folk hører ordet transperson, tænker de på binære transpersoner, og det er, derfor jeg sørger for at sætte nonbinær foran. Og jeg er polyamorøs, hvilket betyder, at jeg ikke praktiserer monogami.  

 

Kan du uddybe det?  At være polyamorøs betyder noget forskelligt for forskellige mennesker. Men for mig betyder det, at jeg ikke er eksklusiv med min partner, og at jeg ikke praktiserer et hierarki, hvilket indebærer, at mine romantiske og dybe ikke-romantiske forhold er lige vigtige for mig.   

 

Kan du give et eksempel?

Klart. Det er normalt at tage en fridag for at tage sig af et familiemedlem, eller hvis din partner er syg. Men hvis din bedste ven er syg, og du siger: "Jeg beklager, jeg kan faktisk ikke komme på arbejde i dag. Jeg er nødt til at arbejde hjemme, fordi min bedste ven er syg." Så har jeg oplevet, at folk spørger: "Hvorfor? Hvem er du? Din vens mor eller hvad?" Nej, det er jeg ikke. Men det er min bedste ven. Jeg elsker dem. Jeg vil tage mig af dem.  

 

Hvad er inklusion for dig?  

Inklusion handler for mig om måden, hvorpå du positionerer dig selv i et samfund, og om hvordan du lader dine privilegier komme andre til gode. Privilegier er vigtigt. Jeg mener, at folk nu til dags føler sig angrebet af ordet og føler, at det bruges til at udskamme dem. Et privilegie er et redskab, og hvis vi er åbne nok til at forstå, at der altid er et andet synspunkt end vores eget, som har lige så stor værdi, så kan vi bruge de forskellige privilegier, vi har, til at inkludere og støtte mennesker omkring os.   

 

Hvor og hvornår føler du dig hjemme?  

Det er et virkelig godt spørgsmål, for jeg mener, at inklusion også handler om følelser. Om at føle sig set og forstået. Jeg er mange ting. Jeg er, hvad jeg identificerer mig som. Men jeg er også jøde, jeg er indvandrer, og jeg er den første i min familie, som har taget en videregående uddannelse. Jeg føler mig inkluderet, når andre mennesker ikke bare dømmer mig ud fra, hvordan jeg ser ud, men når de gider lytte, stille spørgsmål og føre en samtale.   

 

Er der nogen fysiske steder, hvor du føler dig hjemme?  

Ja, Malmø i Sverige, hvor jeg bor, er en rigtig god by med flere steder, hvor jeg føler mig inkluderet, steder, som giver mig ro. Der er boghandleren og queer-kulturhuset Page 28, hvor jeg er frivillig, men også WHOSE Museet, caféen Jesusbaren, en klatrehal og skateboardparken. 

  

Er det sted, du bor, også et sted, hvor du føler dig hjemme?  

Det kan helt sikkert ikke tages for givet, mange mennesker har det ikke sådan, men jeg er så heldig, at jeg bor sammen med nogle af mine bedste venner. Du ved, vi skal alle sammen håndtere en masse ude i verden, men når vi er hjemme, kan vi bare være gnavne og ligge på sofaen. Give hinanden et kram, hvis det er det, vi har brug for. Lave mad til hinanden eller bare spise chips og spille en masse brætspil.   

 

Hvornår har du i dit personlige liv oplevet at føle dig ved siden af eller været nødt til at skjule dele af, hvem du er?

Jeg voksede op i et konservativt jødisk samfund, som var meget religiøst og kulturelt indrettet. Jeg blev tildelt kønnet pige ved fødslen, så når jeg gjorde ting, der ikke passede til en pige, blev der stillet mange spørgsmål.   

 

Var der andet end bare spørgsmål til, at du var anderledes?  

Ja, jeg blev udskammet, da jeg blev lidt ældre og begyndte at udforske, hvordan jeg gerne ville udtrykke og præsentere mig selv ude blandt andre. Der var en masse forventninger til, hvordan jeg skulle opføre mig, og hvem jeg burde hænge ud med. Jeg er 25 år nu, og det var først, da jeg var 21, at jeg fandt et queer-fællesskab og havde en åbenbaring. "Aha, så det er sådan her, det føles bare at kunne være sig selv?" Og selv hvis nogen ikke forstod mig, blev jeg mødt med et venligt spørgsmål i stedet for fordømmelse. "Hvad handler det om, fortæl!"  

 

Hvordan reagerede din familie, da du blev klar over, hvem du er?  

Det har taget min familie tre år at forstå det. Forstå, hvordan jeg gerne vil behandles, og hvordan jeg gerne vil ses og tales til. Men jeg må også minde mig selv om, at det tog mig 25 år at forstå mig selv. Alt det her med, at jeg skal forme min egen identitet, behøver de ikke at gøre. Men de er villige til at lytte og til at prøve. Og de gør sig umage og viser mig en masse kærlighed. At lære er en del af det at vokse som menneske, og det vil altid være nødvendigt at vokse.  

 

Hvad kunne du godt tænke dig, at folk omkring dig, alle os, der ikke er del af LGBT+ miljøet, gjorde? 

Den første ting ville være, at I nogle gange prøver bare at tale med folk, som er anderledes end jer selv. Måske ved at tage del i noget frivilligt socialt arbejde? Vi er nødt til at bryde ud af vores sociale siloer, og jeg tror virkelig på, at der er meget værdi i at give noget tilbage til de fællesskaber, som vi holder af. Og hvis du også brugte noget tid på at lære noget om, hvordan andre mennesker lever, som ikke har dine privilegier, så ville vi være godt på vej.  

 

Så små handlinger er vigtige?

Ja, jeg tror på, at små ting kan skabe store forandringer. Folk kan finde på at spørge mig, hvorfor jeg ikke bruger et bestemt ord, hvorfor jeg mener, at vi har brug for toiletter til andre køn end mænd/kvinder, og hvorfor der er så meget snak om at være nonbinær. Men hvis de er åbne over for at lytte og prøve at forstå, hvorfor det er vigtigt for mig, så er det en lille ting med en kæmpe effekt.   

 

Hvilke slags oplevelser har du fra tidligere arbejdspladser?  

Jeg arbejder inden for et teknisk område, og jeg har typisk været den eneste queer-person i et rum fuld af mænd. Det var ofte ikke en rar situation. Jeg har det rigtig godt med mig selv. Jeg føler mig meget selvsikker indeni, men jeg er usikker på, hvordan andre mennesker opfatter mig, og hvordan de vil behandle mig ud fra det.   

 

Men du forlod det job, ikke sandt?  

Ja, og jeg vokser og lærer nyt henad vejen. Jeg er 25 år, og mit budskab er, at du skal omgive dig med mennesker, som tror på dig. Find dit fællesskab. Du er den bedste gave til dig selv.  

 

Kan du uddybe det?   

Tidligere i dag var jeg til en jobsamtale, og jeg ville ikke have haft selvtillid nok til at søge jobbet for bare et halvt år siden, fordi jeg lod mig begrænse af andre menneskers opfattelser. Jeg er ikke immun overfor, hvad andre mennesker tænker. Jeg og alle andre unge queer-personer har ikke en magisk regnjakke, hvor alt bare preller af. Så det går ud over vores selvværd, når vi ikke bliver inkluderet. Det går ud over vores selvbillede. Det sårer os.   

 

Hvad var vigtigt for dig, da du søgte det nye job?  

At det er en virksomhed, som har gode værdier og en progressiv tilgang. Jeg har indset, at jeg ikke kan skjule, hvem jeg er. Hvis jeg føler, at de ikke kan rumme mig som menneske, har jeg ikke lyst til at være der. Hvis en virksomhed ikke kan se og respektere mig for den, jeg er, hvorfor skulle jeg så ville bruge en masse energi på at arbejde for dem? Men jeg er også meget opmærksom på, at mange mennesker ikke har muligheden for at vælge, hvor og med hvem de arbejder.  

 

Hvad vil du gerne sige til en stor virksomhed som IKEA omkring inklusion?  

Da jeg voksede op, var der ikke meget synlighed omkring queer-miljøet. Nu er min opfattelse, at der er mere synlighed, men ikke særlig meget repræsentation (f.eks. i ansættelsesforløb, mangfoldighed i teams, uddannelsesbaggrund osv.) for at skabe systemisk, vedvarende forandring for marginaliserede samfund. Der er meget pinkwashing eller regnbue-washing. Det her er vigtigt. 

 

Kan du fortælle lidt mere?  

Jeg tror, det er vigtigt, at synligheden afspejler repræsentationen, og det nævner vi her, da synlighed ofte kun er mangfoldighedens overflade. Synlighed er virksomhedens logo med en Pride-regnbue, og diversitet er den mangfoldighed af mennesker, som arbejder der året rundt, og de politikker, som støtter og afspejler dem.  

 

Har du et konkret bud på, hvordan store virksomheder kan fremme inklusion?  

Ægte inklusion vil aldrig kunne ske uden ægte mangfoldighed. Jeg har hørt om en ansættelsesprocedure, hvor man ikke kun har et pointsystem for, hvor gode ansøgningerne er, men også for, hvor mangfoldige de er. Hvis en virksomhed tager mangfoldighed seriøst, og det burde de, for det betyder alt for innovation, så skal de tænke over, hvordan de skaber mere mangfoldige teams. Ofte ser eller ved vi ikke, hvad vi mangler, så det kan hjælpe os med de blinde vinkler at hyre en ekspert udefra.  Godt, det er noteret.

 

Har du andet, du vil tilføje?  

Ja, det er vigtigt at huske på, at det ikke er nemt, og at de mennesker, som kæmper for forandring, får brug for støtte. For det er hårdt at være den eneste person i rummet og føle, at andre ikke forstår dig. De ved bedst selv, hvilken slags støtte de har brug for.  

 

Et sidste spørgsmål. Hvad har du lært for nylig?

Det er super vigtigt at lære at elske sig selv og at finde mennesker, som vil hjælpe, elske og støtte dig. Du skal leve med dig selv resten af livet. Måden, du vælger at se ud på og udtrykke dig, og hvem du elsker, må du selv finde ud af. Det var svært for mig at lære at træde væk fra de sociale normer, men nu går jeg både i stramme kjoler og jakkesæt, og jeg kronrager mit hår, fordi det er praktisk om sommeren, og det ser godt ud. Jeg har udviklet mig til at være den person, jeg gerne vil være, og det er en vidunderlig følelse af frihed.