Nataliias historie
Om at søge stabilitet i en usikker verden og genvinde sin identitet.
Nataliia genopbyggede sit liv og sin karriere i Tjekkiet. Fra advokat til flygtning – nu kæmper hun for at genvinde sin professionelle identitet og fremtid.
Det første skridt er et chok
Før den militære invasion var jeg glad. Mit liv i Ukraine var fuld af familie, formål og en karriere, jeg elskede. Det var et perfekt liv. Vores familie nød at mødes uden nogen særlig anledning. Vi kunne mødes bare ved at ringe sammen for at fejre en helligdag, en fødselsdag eller blot for at hjælpe til i haven. Familiefejringer var lig med smil og historiefortællinger.
Jeg var advokat, og jeg var god til det. Jeg forstod, hvordan systemet fungerede, hvordan man skulle navigere i kompleksiteten ved jura, hvordan man skulle kommunikere effektivt og løse problemer. Den selvtillid var mit fundament. Så en dag kom raketterne. I dét øjeblik forstod jeg, at dette liv var ødelagt. Mine planer blev ødelagt, og jeg skulle beslutte mig for, hvad jeg ville gøre.
Nu savner jeg den selvtillid i mit privatliv, i mit professionelle liv og i tanker om, hvad der skal ske i morgen. Min datter var 12 år på det tidspunkt. Problemet var, at vi ikke havde et tilflugtssted fra raketterne. Jeg frygtede for både mit og min datters liv. Derfor forlod vi vores hjemland.
Ud i det ukendte
Det første skridt er et chok. Jeg husker køen af mennesker ved grænsen. Så mange kvinder med børn. Det var en katastrofe. Du bliver nødt til at beslutte, hvad du nu vil gøre. Du er helt fortabt, og du ved ikke, hvad du skal gøre. Vi besluttede at rejse til Tjekkiet, da deres kultur ligner vores.
Jeg husker, at jeg tænkte, at vi ville være der i maks. en til to måneder. Så ville alt blive godt igen, og vi kunne vende hjem. Men da jeg analyserede situationen, forstod jeg, at det ikke ville komme til at ske så hurtigt.
Til at starte med havde jeg noget arbejde online, så det gjorde jeg og sparede lidt penge op. Vi var kede af det og stressede. Men vores værter hjalp os ved at tale med os og forsøge at berolige os.
De måneder fløj af sted, og jeg vidste, at jeg blev nødt til at kigge efter en mere permanent bolig, finde et job og begynde at lære tjekkisk.
“Jeg ønskede at have et formål. Det var sådan en rar følelse, da jeg blev inviteret af IKEA til at deltage i deres ansættelsesproces. Jeg indså, at jeg kan være en del af noget vigtigt igen. Jeg kan leve.”
Et nyt hjem og nye udfordringer
Det er en stod udfordring at befinde sig i et nyt land for første gang. Man ved ikke, hvordan noget fungerer: transportsystemet, uddannelsessystemet eller sundhedsvæsenet. Man ved ingenting. Det var endda svært at gå i supermarkedet og handle. Jeg er så taknemlig for den hjælp, jeg fik af fremmede på det tidspunkt. Hjælp med tøj, med mad, med hygiejne. Da vi fik vores 1-årige visum, begyndte vi at tage små skridt fremad.
Jeg forstod, at jeg blev nødt til at finde et job for at have penge og være involveret i en vigtigere proces. Jeg ville mere end blot overleve dag for dag. Jeg ønskede at have et formål. Det var sådan en rar følelse, da jeg blev inviteret af IKEA til at deltage i deres ansættelsesproces. Jeg indså, at jeg kan være en del af noget vigtigt igen. Jeg kan leve.
Hvert år venter vi fortsat på den dag, hvor vi kan forlænge vores visum, så vi fortsat kan blive her lovligt. Ventetid er altid en udfordring for os. Vi skal navigere i onlineformularer og personlige besøg, før vi kan modtage visummet for endnu et år.
Tilbage til juraen
Nu er min jurauddannelse blevet godkendt og officielt anerkendt. Men det er ikke nok. Jeg kan stadig ikke arbejde som advokat, fordi jeg ikke kender det tjekkiske sprog godt nok.
Jeg savner følelsen i mit professionelle liv, hvor jeg kan forklare alt, hvad jeg gerne vil forklare, hvor jeg kan løse nogle sager. Min drøm er at vende tilbage til toppen af min profession. Jeg vil gerne være involveret i store ting. Jeg vil gerne give min virksomhed gode resultater, og jeg vil gerne se resultaterne af mit arbejde.
Jeg håber, at jeg kan vende tilbage til min profession som advokat. Det er en stor udfordring for mig, for jeg skal først lære tjekkisk perfekt, og det vil tage noget tid.
Men det er jeg forberedt på, og jeg giver ikke op. Jeg ser, hvor jeg kan hjælpe andre og være nyttig. Og jeg vil gerne være nyttig.
