Gå til hovedindhold

Fra Den Demokratiske Republik Congo til Schweiz – mød Esperance

Jeg hedder Esperance. Jeg er 24 år gammel og fra Den Demokratiske Republik Congo. Jeg er elev i IKEA, og jeg har boet i Schweiz i næsten tre år.

Et portræt af Esperance, en congolesisk flygtning og IKEA medarbejder i Schweiz, som smiler.

Jeg betragter mig selv som en kvinde, der ikke giver op så let. Hvis jeg kæmper, kan jeg få mine drømme til at gå i opfyldelse: At synge og danse og gøre alle de ting, der gør mig glad. Alt det kræver energi og mod.

I starten var det lidt svært at arbejde i IKEA. Men det gik bedre fra dag til dag. Jeg lærte meget, og jeg mødte mange mennesker undervejs, som hjalp mig. Nu ved jeg, hvordan jeg skal forholde mig til kunder. Jeg er også fleksibel, flink og god til at hjælpe mennesker, hvis de har brug for det. Jeg er også organiseret.

Mit arbejde er vigtigt, fordi det giver mig jordforbindelse og ro. Arbejde gør dig til en værdifuld medborger. For mig er det vigtig, for siden jeg var ung, har jeg skulle kæmpe for at overleve. Jeg havde ikke lyst til at være afhængig af andre mennesker. Jeg ville være uafhængig. Men hvis du vil være uafhængig, bliver du nødt til at finde et arbejde.

EsperanceIKEA Elev

Gode kolleger gør en forskel

Mine kolleger på arbejdet er empatiske. Flinke. Tålmodige. Rummelige. Og åbne. Vi er også venner. De fleste af dem, der er her, er ældre end mig, men de er virkelig sjove. Vi griner meget sammen og skaber en god stemning for alle.

Tre IKEA medarbejdere står side om side iklædt gule veste og ansigtsmasker.

Lige for tiden savner jeg ikke mit land så meget. Det var anderledes i starten. Jeg savnede mit land meget, og jeg tænkte ofte på dem derhjemme. Det var meget hårdt for mig. For når du starter et nyt liv, kender du ikke nogen, og du skal lære alt.

Og ja, du har problemer – men det bliver nemmere, hvis du har venner ved din side, som kan støtte dig. Lige nu går det meget godt. Men når jeg en gang imellem savner mit land, så danser jeg. Det er min måde at håndtere det på.

Tro altid på dig selv

Jeg har ikke noget favoritfoto af dem, jeg har taget. Alle de mennesker, der er på mine fotos, er meget vigtige for mig. Men billedet af mig på arbejde gør mig meget stolt af mig selv – jeg kan se, hvor jeg startede, og hvor jeg er nu. Det får mig til at tænke: Bravo Esperance. Tro altid på dig selv og på, at livet vil bringe dig noget godt.

Esperance, en congolesisk flygtning og medarbejder i IKEA, står på en stige og rækker ud efter et glas.

Mit hemmelige talent? Jeg er virkelig sjov. Det tror jeg ikke, ret mange mennesker ved. Mine venner og alle tæt på mig ved, at jeg godt kan lide at fortælle vittigheder og skabe en afslappet atmosfære. Jeg kan også godt lide at danse og synge, især religiøse sange. Jeg er selv religiøs.

Mine drømme for fremtiden er at lære tysk og kunne tale det rigtig godt. Jeg vil også gerne afslutte min praktik. Bagefter vil jeg gerne finde et godt arbejde. Og så skal alting nok falde på plads.

Flygtninge er mennesker. Deres flygtningestatus er bare noget, skæbnen har bestemt for dem. Det er mennesker, som fortjener kærlighed, og som har deres egne drømme. Der er mange mennesker, der simpelthen ikke kan blive i deres egne lande – men det betyder ikke, at de ikke engang var lykkelige der og havde gode liv. Her i Europa er det ikke nemt for dem.

EsperanceIKEA Elev

Flygtninge fortjener respekt og anerkendelse af, at de bare er almindelige mennesker lige som alle andre.

Jeg vil opfordre mennesker som mig – flygtninge – til at tro på fremtiden. For fremtiden byder altid på noget godt for os, og vi ved aldrig, hvad der venter forude. Vi bliver nødt til at tro på fremtiden.