Fra Irak til Schweiz – mød Odai

Jeg voksede op i en familie med en mor og en far, to søstre og tre brødre. De fleste af dem er ikke i Irak mere. Det er kun min mor, der stadig er der.

Jeg husker en masse fra min barndom, men meget af det er dårlige minder. Jeg blev født i 1979 – et år efter, at Irak startede krigen med Iran. Så var der hele Kuwait-affæren, og så blev alt meget værre. Så indtil nu har mit liv været meget svært.

I Irak arbejdede jeg i byggebranchen i mere end 10 år. I 2004 begyndte jeg at arbejde som supervisor på et lager for en virksomhed, der ydede logistisk støtte til den amerikanske hær i Irak. Efter det startede min ven og jeg et entreprenørfirma, og jeg var den direkte leder.

2015 var en meget vanskelig tid for mit land – især pga. af ISIS og militsen. De begyndte at dræbe og kidnappe folk pga. ting som race og religion. Så det var umuligt for mig at blive i Irak.

Rejsen var meget farlig og vanskelig. Vi blev nødt til at rejse fra Tyrkiet til Grækenland i en lille båd, og det var meget farligt. Og vi måtte gå til fods i syv dage og rejse med bus. Nogle gange var det meget, meget vanskeligt.

I dag arbejder jeg med logistik i IKEA. Jeg er ikke længere direkte leder! Men det er ikke særlig vigtigt for mig. Det vigtige er at redde min familie. Og trin for trin, måske en gang i fremtiden, skaber jeg min egen virksomhed i Schweiz. Jeg ved det ikke.

Jeg vil gerne blive i IKEA. Mine kolleger er meget støttende og venlige. De hjælper, når jeg har brug for det eller har et spørgsmål. Mine kolleger får mig til at føle mig inkluderet i virksomheden og landet.

Jeg kan ikke tage tilbage, fordi jeg ikke har tilladelse til det, og min mor er der stadig. Jeg tænker på hende næsten hver dag. Så når jeg savner det derhjemme, sidder jeg bare alene og tænker. Jeg vil ikke have, at min familie tror, jeg har givet op, så jeg går ned til floden. Sidder bare og tænker.

I min fritid elsker jeg at lave irakiske retter til min familie. Især Dolma. Jeg kan også godt lide at reparere ødelagte elektriske apparater og værktøjer. Jeg er ret god til det. Man kan sige, at det er mit hemmelige talent. Jeg kan godt lige ideen om at finde en løsning på et problem.

Mit job er vigtigt, fordi jeg er en praktisk person. Jeg overvejer at arbejde inden for et felt, som jeg kan lide, en slags fornøjelse og en pause fra de ting, der stresser mig i livet. Jeg er også ivrig efter at lære nye ting og mestre dem og støtte mig selv og min familie økonomisk.